Fastholdelse af elevernes interesse for skolegang er intet problem på Sønderskov-Skolen. Her skifter man den traditionelle skolegang ud med en projektorienteret undervisningsform, der tilpasses virkeligheden udenfor skolens mure. Det foregår i et succesrigt samarbejde mellem skole, foreningslivet og lokale virksomheder.
Meget tyder på, at Sønderskov-Skolen i Sønderborg gør det rigtige. Skolen oplever stor fremgang i elevoptaget til det kommende skoleår, og årsagen menes at være de mange nye tiltag, som skolen har sat i værk de seneste år. Et af dem er at udforme projekter, hvor eleverne udnytter deres forskellige kompetencer tværfagligt for at løse problemer fra virkeligheden. En praksis, der understøttes af kommunens læringsperspektiv, hvor man ønsker et større fokus på anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning.
Den projektorienterede undervisningsform kaldes LEAPS og betyder ”Læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science”. Den er grundlagt i 2016 af Kata Fonden, der har stærke rødder i Sønderborg Kommune og har til formål at løfte skoleelevers interesse indenfor naturvidenskab.
”At flere unge bliver interesserede i naturvidenskaben eller naturvidenskabelige tilgange, er grundstenen i tankegangen bag undervisningsmetoden. Det er nødvendigt, hvis ikke indsatsen inden for den grønne omstilling skal gå i stå, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet,” siger Peter Skat-Rørdam, der er direktør for Kata Fonden.
På Sønderskov-Skolen har man været med fra starten, og her iværksætter man fire LEAPS-projekter på alle klassetrin i løbet af et skoleår.
Et projekt varer otte uger og starter med et engageret spørgsmål som eksempelvis ”hvordan bliver jeg klar til at flytte hjemmefra”? Næste punkt på den altid samme projektplan er ”kickoff”, hvor undervisningen tages ud af skolen, og der bliver inddraget samarbejdspartnere udefra. I nævnte eksempel vil eleverne besøge et kollegium, et jobcenter eller et andet relevant sted. Det er det punkt, der gør LEAPS særligt og sikrer, at undervisningen bliver rettet mod virkeligheden. Derefter arbejder eleverne i et projektstyret gruppearbejde, hvor eleverne forpligter sig til at gøre hinanden bedre. Her opsøger de andre relevante eksterne samarbejdspartnere, og sammen skaber de et relevant produkt til en fremlæggelse, som deres forældre senere kan opleve på skolen.
Projektplanen er den samme hver gang, hvilket giver tryghed, og den måde at arbejde med et emne på er til stor gavn eleverne, fortæller Birgit Dyngby, der er skoleleder på Sønderskov-Skolen.
”Eleven lærer bedre gennem denne undervisningsform. De tager ejerskab af undervisningen, når deres produkter bliver udstillet på skolens gange, og de kommer tilbage til skolen efter dimissionen og beretter med stolthed, hvad de har taget med sig på ungdomsuddannelserne”, siger hun og understreger, at ”der er plads til alle elever, når der skal lægges hånd, hjerte og hjerne i opgaverne”.
Målsætningen for skolens undervisning er tydelig for både lærere og elever. Med LEAPS i rygsækken lærer man at tænke nyt, kreativt og skævt for at kunne løse mange forskellige opgaver. Man får kendskab til sine styrker og færdigheder, er nysgerrig og har modet til at møde nye udfordringer, forklarer Birgit Dyngby.
”Eleverne lærer med tiden at finde frem til den rette støtte til at håndtere deres nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser og formidling af nyt stof. Vi oplever, at der er et stort udbytte i undervisningen med LEAPS i fokus”, siger hun.
Hun oplever, at endnu en gevinst ved at lære gennem LEAPS, er at forpligtelsen og engagementet i undervisningen også giver et lavere sygefravær for både elever og lærere.
Samarbejde med virksomheder
Succesen med LEAPS er så stor, at Sønderskov-Skolen fra dette skoleår udvider samarbejdet, så erhvervslivet i Sønderborg Kommune nu også deltager og støtter op om projektet, fortæller Christian Eriksen, der er afdelingsleder på LEAPS-projekterne.
”Vi har mærket en stor velvilje blandt de lokale virksomheder, der, ligesom vi, kan se mange fordele i vores samarbejde, fordi det bygger bro til uddannelsessystemet og videre ud til områdets erhvervsliv,” fortæller han.
Samarbejdet med virksomheder har også til formål at gøre undervisningen mere autentisk for eleverne, hvilket ellers kan være en udfordring i folkeskolen, fortæller 6. klasses lærer på Sønderskovskolen, Jane Dollerup Rasmussen.
”Undervisningen bliver ofte for ensformig og kedelig i den traditionelt tænkende undervisningsform. Og hvis den er kedelig for mig, bliver den kedelig for eleverne,” siger hun.
Hun fortæller, at lærerne på Sønderskov-Skolen tidligere stod alene med ansvaret for undervisningen af deres egne klasser, hvor de selv valgte metode og tilrettelagde undervisningen. Nu er ansvaret nu lagt på flere skuldre.
”Jeg underviste i matematik og havde svært ved at se fokusset på mit fag i LEAPS-projekterne. Jeg måtte efteruddanne mig til dansklærer for at se meningen med det. Nu kan jeg se en mening i alt med den her undervisningsform, hvor vi forsøger at få så mange fag med i et projekt som muligt. Det er elevens udbytte, der har førsteprioritet”, siger hun.
Hun tilføjer, at når hun og kollegaerne forlanger af eleverne, at de arbejder projektorienteret i grupper, så skal de også selv kunne mestre arbejdsformen. Det er de blevet gode til og formår som lærergruppe at udnytte hinandens styrker i planlægningen og gennemførelsen i LEAPS-arbejdet, fortæller Jane Dollerup Rasmussen.
Det er ikke kun lærerne, der ser god mening med metoden. Også eleverne oplever, at de lettere kan relatere undervisningen til virkeligheden uden for skolen. Det fortæller Lucas fra 6. klasse.
”Vi laver mange forskellige projekter, der giver mening for mig. Jeg kan pludselig komme til at tænke på min matematikundervisning, når jeg går rundt i butikker,” fortæller han om et tidligere Leaps-projekt, hvor flere af byens butiksejere var med som deltog.
Der er på nuværende tidspunkt 10 Leaps-skoler på landsplan, men ifølge Kata Fondens direktør, Peter Skat-Rørdam, er der flere på vej.
Grønt flag og globalt udsyn
Det er ikke kun LEAPS, der er en del af hverdagen på Sønderskov-Skolen. Der er også stort fokus på at forberede eleverne på de fremtidens globale udfordringer.
Skolen er derfor certificeret ‘Grøn skole’ – et inspirations- og netværksprogram under vejledning af Friluftsrådet, der skal give eleverne et mere grønt fokus i hverdagen. Programmet indebærer en række krav til skolen, der blandt andet skal opstille et grønt råd med deltagelse af elever, der i fællesskab med skolens ledelse skal udvikle og handle på grønne initiativer. Alle eleverne kender til skolens grønne vision, der er synlig i skolens hverdag gennem konkurrencer og projekter på tværs af klassetrin.
”Jeg er med i energipatruljen, hvor vi blandt andet laver konkurrencer på skolen, så vi kan spare på energien og vandforbruget. Så vi besøger for eksempel indskolingen for at se, om de får slukket for lyset i frikvartererne. Derudover kan vi også lave opgaver omkring affald”, siger Andreas, der går i 8. klasse på Sønderskov-Skolen.
Resultaterne af skolens indsatser kan aflæses på infoskærmen ved hovedindgangen, hvor eleverne kan holde øje med det daglige forbrug af vand, varme og strøm. Skolen deler også ud af sine erfaringer i netværket gennem Grøn Skole, hvor man blandt andet også kan finde Alssundgymnasiet.
Netop netværk og vidensdeling er et andet af skolens helt store fokusområder. Derfor har Sønderskov-Skolen i en årrække været en UNESCO Verdensmål-skole, som en del af et globalt netværk, der tæller omkring 9.000 skoler i 180 lande. Formålet er at fremme dialog og samarbejde på tværs af landegrænser, kulturer og kontinenter.
Her spiller eleverne en aktiv rolle i løsninger på store problemstillinger med politiske, økonomiske og kulturelle baggrunde. Også i dette samarbejde spiller skolens grønne profil en rolle, da man som UNESCO Verdensmål-skole naturligt arbejder med bæredygtighed og løsninger på de globale klimaudfordringer.
Men uanset, hvor store netværk, skolen er en del af, er det elevens læring og trivsel, der er omdrejningspunktet. Det understreger afdelingsleder Christian Eriksen.
”Vi arbejder i helheder og prøver så vidt muligt at inddrage både LEAPS, Grønt flag og UNESCO i samme projekt. På den måde oplever eleven at være i centrum for undervisningen med de kompetencer, der er til rådighed – tænkt ind i en del af noget ofte kæmpestort”.
SDU Campus Sønderborg skabte rammerne for dette års Case Competition. I tre døgn dystede 80 universitetsstuderende i løsninger på komplekse problemstillinger med stor bevågenhed fra lokalområdets virksomheder.
Alssundgymnasiet i Sønderborg er blandt landets stærkeste inden for science- og idrætsfaget. Dette samt en elevtrivsel helt i top og en ambitiøs grøn profil er nogle af årsagerne til, at gymnasiet er i høj kurs, når kommunens unge skal vælge ungdomsuddannelse.
Firmaet Eegholm producerer eltavler med fokus på at reducere spild af materialer gennem digitalisering. Med deres nye teknologi SMART Production bliver produktionen mere bæredygtig – og det kommer kunderne til gavn.