Få erhvervs-erfaring med en praktikplads i Sønderborg
Er du på udkig efter en praktikplads i Sønderborg? I byen er der mange forskellige virksomheder, der tilbyder praktikpladser inden for forskellige brancher.
SDU Campus Sønderborg skabte rammerne for dette års Case Competition. I tre døgn dystede 80 universitetsstuderende i løsninger på komplekse problemstillinger med stor bevågenhed fra lokalområdets virksomheder.
Det var femte gang, SDU Sønderborg den 16. – 18. november dannede rammerne om dette års CaseCompetition, hvor lokale Sønderborg-virksomheder traditionen tro stillede opgaverne. De knap 20hold bestående af universitetsstuderende indenfor teknologi, innovation og business fra hele landet, havde valget mellem 5 forskellige opgaver, som de skulle finde en innovativ løsning på, fortællerFrederik Gotlieb, der er innovationskonsulent hos SDU Sønderborg.
”De studerendes opfindelser skulle være med til at få virksomhederne i mål med 100% bæredygtighed. De kunne selv vælge mellem flere forskellige cases stillede af virksomhederne. Én opgave bestod i at finde løsningen for, hvordan forbrugere bliver mere motiverede for at dele deres allerede indkøbte materiel med andre. En anden bestod i at redegøre for, hvordan innovative og effektive solcelleparker kan forenes med rekreative naturområder. De kunne også vælge at finde modellen for, hvordan man digitaliserer og elektrificerer søfartsindustrien med besparelse af ressourcer for øje, eller de kunne finde løsningen på, hvordan nedkølede fødevarer i fremtiden kan transporteres globalt kun ved brug af el.”
De 80 deltagere var nøje udvalgt blandt et ansøgerfelt på 150 studerende fra alle landets universiteter og primært fra ingeniør-, innovation– og businessuddannelser. En sammensætning, som Frederik Gotlieb oplever som ideel, når der skal skabes levedygtige ideer.
”Når der er fokus på både teknologien og business i opgaveløsningen, er der gode chancer for, at der skabes noget, som virksomhederne reelt kan bruge, eftersom virkelighedens problemstillinger oftest kræver et samarbejde mellem flere fagretninger både, forklarer Frederik Gottlieb og fortsætter,
”Opgaverne har særligt de sidste to år været rettet mod flere uddannelser udover de teknologiske, da virkeligheden i virksomhederne i højere grad skal afspejles. Økonomi spiller en stor rolle i virksomhederne, hvor løsninger på problemstillinger ikke blot skal være bæredygtige, men også rentable”.
Vigtig sparring mellem deltagere og virksomheder
Mens grupperne fordybede sig i at løse deres valgte opgave, stod virksomhederne bag klar i kulisserne med mentorhjælp til at lede de studerende i retning af realistiske og brugbare løsninger.En af mentorerne ved eventet er elektroingeniør og afdelingsleder ved Bitzer Electronics, Kresten Sørensen, som skulle mestre balancegangen mellem at yde god sparring uden at give for tydelige svar.
”På den ene side skal alle løsningsbetragtninger være i spil. Men på den anden side ved vi også i virksomhederne, hvad der kan lade sig gøre. Så vi må i et lille omfang guide konkurrencedeltagerne for at deres løsningsforslag ikke fejler i realiteten”.
Han tilføjer, at denne type konkurrence har høj værdi for både erhvervslivet og de studerende.
”Det giver os virksomheder mulighed for at vise vores produkter og processer frem for de studerende og muligvis få held til at rekruttere blandt de dygtige studerende senere i jeres uddannelsesforløb”, siger Kresten Sørensen
Koblingen til virkeligheden er også vigtig for medstifter af virksomheden WeUse, Emil Busch. Sammen med virksomheden Buy2Sell havde WeUse stillet de studerende en opgave omhandlendecirkulær økonomi i form af materiale–deling. Det var den opgave, gruppen der vandt dette års Case Competition, havde valgt. Gruppen kom i sin løsning med et oplæg til at gøre WeUse appen mere motiverende at anvende ved simpelt at kunne ”swipe”, hvilke ting de gerne vil låne af andre – fx værktøj, brætspil eller andet.
”Vi var meget begejstret for resultatet, da vi kan se, at det er noget, der kan motivere flere til at bruge vores platform og blive glade for den og delemuligheden. Den er bestemt mere brugervenlig, så det har været rigtig godt at få nye, kompetente og innovative øjne på vores virksomhed. Vi oplevede nogle studerende – ikke mindst i vindergruppen – der var yderst dedikerede og engagerede i opgaveløsningen, og som reelt lykkes med at forbedre vores produkt”, siger Emil Busch.
SDU Sønderborg har i år oplevet en stor tilgang med 670 studerende fordelt på 11 uddannelser, hvilket har afgørende betydning for områdets virksomheder i form af potentiel rekruttering af eftertragtede ingeniørkompetencer.