Han er ikke i tvivl om, at Sønderborg er et ideelt sted at gøre virksomhedsdrømme til virkelighed. Blandt andet fordi Sønderborg allerede har stærk og væsentlig industri, historie og charme. Og så fordi Sønderborg er en international orienteret kommune med en veludbygget og velfungerende infrastruktur. I virkeligheden har beboerne på Als alt for få store tanker om sig selv, lyder det fra Krestian Muusmann.
”Vi har i Sønderborg-området faciliteter og historie som få andre, men vi har i særdeleshed også rummelighed. Der er plads til spændende nye projekter, og mange af dem vil gøre stor gavn af de forretningsmuligheder, der ligger sydover.”
Destilleriet har høstet flere priser
At være iværksætter kræver selvindsigt og omstillingsparathed. For Destilleriet Als har det betydet, at de i 2018 lærte processerne omkring virksomheden at kende. Derefter i 2019 lærte forretningen at kende, mens og i 2020-2021 blev udfordret og udfordrede sig selv til også at gentænke forretningen. Destilleriet har høstet både stor national og international hæder på sin vej. Den største ære, hvis man spørger Krestian Muusmann, er dog modtagelsen af Sønderborg Iværksætterpris i 2018 og særligt Galocheprisen i 2021. Sidstnævnte modtog destilleriet bl.a. på baggrund af deres fremsynethed, og fordi de gør en forskel i Sønderborg-området. At være destillatør er meget med hjertet, mener Krestian Muusmann, og derfor passer konceptet godt til området, hvor store familieejede virksomheder driver udviklingen.
”Vores forretning er produktion, men en stor del af vores succes skyldes oplevelses økonomien. Det skal forståes på den måde, at vores forretning er baseret på en industri, som folk finder en interesse i at besøge. Den er et tilvalg, der tilmed måske endda giver ondt i hovedet dagen efter. Vi skal være noget Sønderjylland er stolte af, derfor er det ekstra specielt at modtage sådan en pris.”
Siden første regnskabsår er destilleriets bruttofortjeneste gået fra 161.000 i 2019 til 2.100.000 i 2021. Destilleriet Als ser frem til at vækste yderligere med et snart modent whiskykoncept, og forudser nogle særledes spændende år forude.