Med mere end 3.000 virksomheder er der gode muligheder for en spændende karriere i Sønderborg Kommune. 

Erhvervsliv

Der er masser af muligheder for at tage det næste skridt i din karriere i Sønderborg. I Sønderborg-området er ledigheden lav, derfor er jobmulighederne gode – uanset om du er højt-, lavt- eller faguddannet. Det gælder både, hvis du arbejder indenfor servicefagene, er sosu-assistent eller salgschef, så er der løbende spændende jobmuligheder både i det offentlige og det private erhvervsliv, som spænder vidt fra produktion til innovation, fra butiksdrift til byggeri.

Du kan finde ledige stillinger og uploade dit CV på mange forskellige jobdatabaser. Tag fx et kig på kommunens hjemmeside eller Jobnet. SDU og EASV i Sønderborg har deres egne jobbanker – også for studerende. De hjælper ligeledes med CV og ansøgning. Du kan også uploade dit CV hos Puls Human Relations, som har en tæt kontakt med rekrutterende virksomheder.  

 

Er du akademiker?

AC-Match er en sønderjysk jobdatabase for akademikere, som søger arbejde i området. Få dit CV på AC-Match, og bliv mere synlig overfor de lokale virksomheder. Kontakt Jobcentret for yderligere information.

 

Mangler din partner et job?

I Sønderborg kan du blive en del af vores partnerjob-ordning, som kan hjælpe med at matche dine kompetencer med ledige stillinger i Syddanmark. Kontakt Partnerjobkonsulenten her.

Partnerjob-ordningen kan hjælpe med bl.a.:

  • Information om det sønderborgske og sønderjyske
    jobmarked
  • Sparring på ansøgning, CV og jobsamtale
  • Information om opkvalificering, videreuddannelse etc.
  • Evt. praktik- eller løntilskudsforløb

 

© Lene Esthave