Velkomstservice giver nye medarbejdere en god start i Sønderborg
Når man flytter til en ny by – og i mange tilfælde et nyt land – følger der mere med end bare et nyt job. Der er masser af spørgsmål om bolig, skole, fritidsliv, netværk og hverdagsrutiner. Netop derfor er GOTO Sønderborgs Velkomstservice sat i verden. Saab Danmark i Sønderborg har ansat over 100 nye medarbejdere sidste år. De mener, at det er Velkomstservice, der rydder den sidste tvivl af vejen og får nye medarbejdere til at vælge Sønderborg til.