
International studerende faldt for Sønderborg efter udvekslingsbesøg
Det var byens internationale og pulserende campusliv, der tiltrak litauiske Arnas Servas under et udvekslingsbesøg i Sønderborg. Det er nu to et halvt år siden, og i dag er han i gang med femte semester på Mechatronics-uddannelsen på SDU. Hans store ønske er en karriere hos en af Sønderborgs toneangivende virksomheder, når han er færdiguddannet ingeniør.