Tre sygeplejerske-studerende kører hver morgen sammen til uddannelsen i Aabenraa. For dem er det nemlig Sønderborg, der kan byde på det studieliv, de ønsker. De nyder nærværet, det hyggelige havnemiljø, de mange kulturtilbud og ikke mindst, at det er en levende by med et godt udvalg af caféer og barer.

Studieliv

De tre unge kvinder kendte ikke hinanden, før de startede i samme klasse på sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa. Det er på trods af, at de alle tre har trådt deres barnesko på samme gader, skovstier og strande langs Sønderborgs kyster og udlevet deres ungdom i samme natteliv.  

Men det er ikke kun opvæksten i Sønderborg, Sidsel Skodsborg, Veronica Vest og Sille Andersen har tilfælles. Det er også en kærlighed til hjembyen, der er så stor, at de alle tre har valgt at bo i Sønderborg og pendle til deres uddannelse i nabobyen. 

”For os er Sønderborg den rigtige by at bo i. Vi har det hele med cafeer, natteliv og kultur, og samtidig er her trygt at færdes, fordi folk kender hinanden,” siger Sidsel Skodsborg, der er 22 år og bor på Alsund kollegiet beliggende et stenkast fra byens nye havnemiljø. 

”Her er især mega hyggeligt om sommeren, nu hvor den gamle havnepromenade ved slottet er blevet piftet lidt op, og der er lukket af for biler. Der kan det ikke blive bedre. Da kan man godt sammenligne det med Nyhavn. Her sker udvikling hele tiden, og inden længe kommer der også et havnebassin, hvilket bliver virkelig fedt,” stemmer studieveninden Veronica Vest i. Hun er 23 og bor centralt i Sønderborg sammen med sin kæreste. 

Hver morgen mødes Sidsel Skodsborg, Veronica Vest og deres medstuderende Sille Andersen – der er 22 år og ligeledes bor i Sønderborg – for at køre sammen til Sygeplejeskolen i Aabenraa. Det er en køretur på 20 minutter, hvor de hygger sig med at kunne tale om både det faglige og det private. Og når turen går hjem, reflekterer de over dagen. Medmindre, den har været særligt krævende. Så foregår turen i stilhed, fortæller Sidsel Skodsborg. Hun oplever ikke afstanden som en hindring for at bo i Sønderborg, når det nu er her, hun gerne vil være.  

”For mig er Sønderborg det rette sted at bo. Jeg synes virkelig, at det er en fed by at være i, hvor folk er mega imødekommende. Det er også fedt at møde dem fra SDU, hvor der er rigtig mange forskellige nationaliteter. Der er kommet et større fokus på et aktivt ungeliv i Sønderborg med mange events ligesom i de store byer, og det er virkelig rart”, siger Sidsel Skodsborg. 

”Og så er her godt at tage på cafe. Her sidst var vi på brætspilscafe, og vi opdager stadig nye steder i byen”, tilføjer hun.  

 

Sønderborg har alt, en by skal have

De unge kvinder støder af og til på spørgsmålet om, hvorfor de ikke er flyttet til København, Århus eller Odense. For Veronica Vest var det ikke en svær beslutning, at sygeplejerskeuddannelsen skulle tages i Aabenraa, og adressen skulle være i Sønderborg.   

”Jeg oplever, at nogen kan se ned på, at jeg har valgt at blive. Men for mig har Sønderborg bare alt, en by skal have. Og så er her trygt. Jeg kan ikke forestille mig at skulle bo i København eller Århus, for der sker alt for meget. Jeg har også et indtryk af, at man får lov til mere som sygeplejerskestuderende hernede, fordi der ikke er så travlt på hospitalerne som i de store byer”, siger Veronica Vest.  

Når studietiden er ovre, og Sidsel, Veronica og Sille trækker i de hvide kitler som fuldgyldige sygeplejerske, er det stadig Sønderborg, de ønsker som base for deres voksenliv.   

”Sønderborg er sådan en by, hvor man godt tør lade sine børn løbe og lege uden at være bange for, at der sker dem noget. Byen og naturen omkring den er så smuk, og det er dejligt, at det altid er frisk luft, man indånder, og det er rent fint vand, man har udkig til. Det gør meget for sindet. Så pendler jeg gerne til og fra Aabenraa”, siger Veronica Vest.  

Veninden Sille Andersen var ikke til stede, da GOTO Sønderborg mødtes med pigerne, da hun måtte melde afbud på grund af sygdom. Men heldigvis bor de tre kun et stenkast fra hinanden, fortæller veninderne. ”Så vi har været forbi med Panodiler til hende”.