Gør fritidslivet synligt
En central del af appen er GOTO Sønderborgs event-univers med sociale aktiviteter målrettet unge. GOTO Sønderborg skaber en lang række events som kreative workshops, yoga-arrangementer og fredagsbarer – og al tilmelding og kommunikation foregår i den nye app.
Desuden skaber ComeUnity et klart overblik over hele byens fritids- og foreningsliv, som mange unge i dag har svært ved at finde rundt i. Brugerne kan blandt andet finde aktiviteter som klatring, crossfit og lokale sportsfællesskaber – og gennem appen nemt tage det første skridt ind i en ny klub.
Potentiale til resten af landet
ComeUnity-appen henvender sig ikke kun til studerende, men er i høj grad også rettet mod de unge, der allerede bor i Sønderborg eller som flytter til byen efter de har færdiggjort deres studier andre steder. Gennem appen har de mulighed for at skabe sig et netværk, så de oplever Sønderborg som et godt sted at skabe sig en familie, karriere og et sundt og sjovt fritidsliv.
”ComeUnity er ikke bare en app – det er en ny måde at tænke ungdomsliv og fællesskab på. Vi vil gøre det nemmere for de unge mennesker at finde deres plads, engagere sig og skabe relationer. Samtidig ser vi et stort potentiale for, at løsningen kan bruges i mange andre studiebyer i Danmark,” siger Tanja Have, CEO i GOTO Sønderborg.