Se, download og del GOTO Sønderborgs markedsføringsvideo her.

For mere end 10 år siden begyndte rejsen mod det, der i dag er blevet Center Parcs Nordborg Resort – et ambitiøst projekt båret af lokal vilje, stærke visioner og en kærlighed til Nordals’ natur og potentiale.

I dag står resultatet klar: Et moderne feriecenter med internationalt format, men forankret i lokal historie og fællesskab.

Bag projektet står visionære kræfter som Bent Jensen (LINAK) og Peter Mads Clausen (Bitten & Mads Clausens Fond) – begge med dybe rødder i området og et ønske om at give noget tilbage.

I filmen følger vi to nysgerrige børn på opdagelse i det færdige resort – de samme børn, vi første gang mødte ved rejsegildet sidste efterår. Sammen med resortets direktør Niels Feerup og salgs- og marketingchef Gitte Høeg Andersen, inviteres vi med indenfor i en oplevelse, der bygger bro mellem lokal identitet og global gæstfrihed.

Nordborg Resort er ikke bare et sted at holde ferie. Det er en investering i fremtiden – for området, for turismen og for fællesskabet.